Føderalistisk Union af Europæiske Folkegrupper (FUEN)


FUEN er den europæiske paraplyorganisation for de autoktone, nationale mindretal/befolkningsgrupper i Europa. FUEN har i alt over 100 medlemsorganisationer.

I Europa findes der over 400 europæiske mindretal. Hver syvende europæer tilhører et autoktont mindretal eller taler et regionalt eller mindretalssprog.

FUEN - som blev dannet for over 60 år siden i Paris - repræsenterer de europæiske mindretal. Der findes mange forskellige interesser, der skal varetages. Nogle mindretal har mange rettigheder og samarbejder med deres landes flertalsbefolkninger, mens andre slås mod assimilation og mod at blive slettet fra landkortet.

FUEN repræsenterer de europæiske mindretals interesser - på regionalt, nationalt og især på europæisk plan. I den forbindelse arbejder organisationen sammen med EU, Europarådet, OSCE og FN samt en række andre interesseorganisationer for europæiske mindretal.

FUEN har deltagende status ved Europarådet. FUEN er fuldgyldigt medlem af ”European Civil Society Platform for Multilingualism”, som blev dannet af den Europæiske Kommission, samt deltager i ”Fundamental Rights Platform”, en platform for grundrettigheder.

FUEN afholder hvert år det største møde af autoktone mindretal i Europa samt flere arrangementer såsom Europeada - de europæiske mindretals fodboldmesterskaber. FUEN står ligeledes bag det det tyske, slawiske og tyrkske/tyrkiske mindretals årlige møder.

I en årrække har FUEN og Europa-Kommissionen haft et samarbejde inden for områderne regionale og mindretalssprog og har endvidere oprettet netværket „RML2Future“ og kampagnen "language diversity".

På denne side får du oplysninger om FUEN og organisationens medlemmer. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er blevet nysgerrig eller har yderligere spørgsmål.

FUEN Secretariat
Schiffbrücke 41, D-24939 Flensburg
info@fuen.org
+49 461 12 8 55


Fokusområder

  • Politisk deltagelse
  • Grundlæggende rettigheder
  • Sproglig mangfoldighed
  • Solidaritet med romaerne
  • Det europæiske borgerinitiativ
  • Europæisk netværk
  • Forum for europæiske mindretal / Mindretallernes hus

Flickr

Flere billeder på Flickr