Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Hvad er sprog værd - og hvordan du bedst lærer dine naboers sprog

Den økonomiske merværdi af sprog i det grænseoverskridende samarbejde var det første store emne på forummet for europæiske mindretalsregioner i går. I sin præsentation belyste økonom Bengt-Arne Wickström (Budapest Universitet) merværdien af sproglig mangfoldighed for regionernes økonomiske resultater - et fælles sprog fremmer kontakten og handelen. "Mindretalssprog og regionale sprog er derfor et værdifuldt aktiv, som bør fremmes," sagde forskeren.

Mange undersøgelser har vist, at det ikke kun er engelsk, der tæller i arbejdslivet, men at andre mindre sprog også kan være af stor betydning, sagde han. "Det er vigtigt at sikre, at andre sprog også dyrkes, så vi har en række forskellige sprog i landet. Efter min mening tager uddannelsespolitikken for lidt hensyn til dette. Tværtimod er tendensen snarere at gå væk fra det," sagde Wickström.

Efterfølgende blev dette illustreret ved hjælp af konkrete eksempler:

Artjoms Ivlevs, professor ved Letlands universitet, gav et indblik i den merværdi, som det russiske sprog har i de baltiske lande. Hans undersøgelser dér har vist: Jo mere indvandring, des mere handel og udenlandske investeringer, og jo større bliver arbejdsmarkedet. "Etnisk mangfoldighed eller indvandring er faktorer for højere produktivitet", konkluderede han.

Et spændende eksempel på sproglig mangfoldighed er Belgien: Her er der med fransk, tysk og nederlandsk tre officielle sprog og fire sprogområder, forklarede Grégory Dalbert, politisk rådgiver for regeringen for det tysktalende samfund i det østlige Belgien i sin præsentation. "Det tysktalende mindretal i Østbelgien er et af de bedst beskyttede og bedst repræsenterede mindretal i Europa", roste han. Flersprogethed er en afgørende faktor på arbejdsmarkedet i landet, og virksomhederne stiller udtrykkeligt krav til flersprogethed, sagde han.

Endelig forklarede Kjell Skoglund, direktør for det finsk-svenske handelskammer, hvilken betydning det svenske sprog har for finske virksomheder. "For at være konkurrencedygtig skal man kunne svensk - ellers bliver man udelukket." Sveriges betydning som handelspartner er på det seneste blevet endnu større, sagde han, hvilket fremgår af en fordobling af ansøgninger om medlemskab i løbet af de sidste ti år.

Dagens anden debat med titlen "Lær dine naboers sprog - styrkelse af mangfoldighed gennem uddannelse" drejede sig om den idé, som moderator og FUEN-næstformand Gösta Toft indledte diskussionen med: "At tale flere sprog er en reel merværdi, selv om det ikke altid anerkendes som sådan."

Gun Oker-Blom, tidligere leder af den svenske afdeling i undervisningsstyrelsen, præsenterede svensksproget undervisning i Finland. Selv om kun 5,2 % af den finske befolkning er svensktalende, er svensk et officielt sprog, og svensk uddannelse udgør sit eget system med 62.300 elever i det almene uddannelsessystem og yderligere 13.000 på de videregående uddannelser. Hun beskrev et dynamisk og velfungerende system, men pegede også på mangler i systemet - f.eks. manglen på svensktalende eksperter på nøgleområder som sundhed, jura og uddannelse, utilstrækkelige data om systemet og et forholdsvis højere niveau af finske sprogkundskaber.

På den anden side er situationen helt anderledes for det finske mindretal i Sverige: Ifølge Petra Palkio, lærer, medlem af bestyrelsen for den svensk-finske delegation og medlem af tænketanken V-Akka, er finsk ved at miste momentum på grund af normen og assimilationsprocessen, hvilket endda er mærkbart i de skoler, hvor der undervises i finsk. En revideret lov fra 2019 giver lidt håb: den fastsætter, at mindretal skal give udtryk for deres behov og ønsker og påvirke beslutningstagningen i de tidlige faser. Men: "På papiret har vi flere rettigheder end nogensinde før, men på lokalt plan og i hverdagen viser det sig ikke altid," siger Petra Palkio.

Anja Peist, projektassistent inden for tysk-dansk sprogsamarbejde, gav en oversigt over samarbejdet og sprogstrategien i regionen Sønderjylland-Slesvig, der har eksisteret siden 1997 og omfatter fire danske kommuner, to tyske kommuner og byen Flensborg. I regionen spiller sprog en vigtig rolle i det grænseoverskridende samarbejde, og den sprogstrategi, der blev vedtaget i 2019, fremmer brugen af nabosprog af så mange mennesker som muligt og fokuserer på tidlig og livslang læring samt autentiske møder i forbindelse med udvikling af sprogfærdigheder.

Pressemeddelelser