En sportslig reklame for mindretallene: Team Grænzland cykler 1000 kilometer til Berlin og København
25.08.202130 tyske og danske cykelryttere, der tilsammen udgør "Team Grænzland", er i øjeblikket på deres livs tur: for at gøre deres meget specielle region endnu mere kendt, og for at kæmpe for mindretalsrettigheder, cykler de næsten 1000 kilometer.Foto: Rasmus Meyer, SSF
Turen startede sidste weekend i Padborg, Danmark, hvorfra den fortsætter via den tyske hovedstad Berlin til København.
Cykelturen skal også være med til at henlede opmærksomheden på mindretallenes 100-års jubilæum, som skulle have være fejret i 2020; men på grund af pandemien måtte begivenheden udsættes til i år. Efter en fredelig folkeafstemning i 1920 blev grænsen mellem Tyskland og Danmark flyttet - det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland blev dermed stiftet. "Det er historien om en region, der har udviklet sig fra at være imod hinanden, til at være med hinanden og siden hen til, at være for hinanden," siger Uwe Jessen, kaptajn for cykelholdet og generalsekretær for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), paraplyorganisationen for det tyske mindretal i Danmark. "De to regeringer i København og Berlin, har ikke altid øje for grænselandets behov" - cykelturen skal hjælpe mindretallene med at blive mere synlige på den politiske front.
Da Grænzland-holdet ankom i Berlin, blev der afholdt en politisk modtagelse hos Slesvig-Holstens delstatsrepræsentation, blandt andet med hilsner fra lederen af delstatsrepræsentationen, statssekretær Sandra Gehrken, den danske ambassadør Susanne Hyldelund og forbundskommissæren for mindretal, Prof. Dr. Bernd Fabritius. Også teamet fra FUEN Berlin mødte cykelrytterne ved arrangementet.
Team Grænzland og Team FUEN: Lasse Tästensen fra Deutscher Jugendverband für Nordschleswig (DJFN) og Uwe Jessen, generalsekretær for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), i dialog med FUEN's generalsekretær Éva Pénzes og Renata Trischler, AGDM-koordinator. Foto: Brodhauer/FUEN.
Den 26. august slutter turen i København ved Christiansborg, hvor Rasmus Helveg Petersen fra Folketingets præsidium og den tyske ambassadør Pascal Hector, vil hilse på dem.
Eva Pénzes (FUEN), Uwe Jessen (BDN), Jens A. Christiansen (SSF), Jörn Fischer (SSF), Hinrich Jürgensen (BDN), Bérengère Vogel (FUEN), GöstaToft (BDN/FUEN), Renata Trischler (FUEN) und Lasse Tästensen (BDN).
Pressemeddelelser
- The ongoing war in Ukraine forces the Crimean Tatars to withdraw from EUROPEADA 2024
- This is the beginning: minority experts from all over Europe answer FUEN's call
- Eksperter samles for at diskutere vejen frem for mindretalsbeskyttelse på FUENs konference i Bruxelles
- The first meeting of the Working Group of Hungarian Communities in FUEN was held in Lendava, Slovenia
- FUEN's arbejdsgruppe for ungarske samfund holder sit første arbejdsmøde i Slovenien
- En vision bliver virkelighed: Minority Monitor præsenterer Bijeljinas mindretalskommissær
- EUROPEADA 2024: Kampprogrammet er nu tilgængeligt
- FUEN TAG Speaker Habip Oğlu met with Secretary General of the Organization of Turkic States Omuraliev
- Minority Calendar 2024: FUEN invites you on a culinary journey through Europe's minority cuisines
- FUEN’s European Dialogue Forum meets Council of Europe leaders, Members of the European Parliament in Strasbourg