Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Minority Talks med FUEN holder premiere på onsdag!

29.06.2021


Under overskriften ”Minority Talks with FUEN”, starter der i slutningen af juni starter et helt nyt FUEN-projekt. Med dette initiativ har vi skabt en platform, hvor vi præsenterer kortfilm, dokumentationer og bidrag, som beskæftiger sig med forskellige emner vedrørende de autoktone og nationale mindretal og forskellige sprogfællesskaber i Europa. I forlængelse af hver film, vil der være en samtalerunde, hvor filmens emne og dennes kontekst i mindretallets aktuelle situation vil blive diskuteret.


Serien begynder med visningen af første afsnit på FUEN’s Facebook kanal på onsdag den 20. juni kl. 16:00. Den første kortfilm i filmserien hedder ”Indblik”, og den omhandler emnet uddannelse og uddannelsessystemet i det tyske mindretal i det tysk-danske grænseland. Kortfilmprojektet ”Einblicke – Bildungseinrichtungen der Minderheiten im deutsch-dänischen Grenzraum” blev startet af FUEN’s uddannelses-arbejdsgruppe i anden halvår af 2020. De tre film blev lavet ved henholdsvis den frisisk-danske folkeskole i Risum-Lindholm, ved det tyske gymnasium i Aabenraa (DGN, Danmark) og ved A.P. Møller Skolen i Slesvig.


Dokumentarfilmen, der bliver præsenteret på onsdag hedder "Einblicke - Deutsches Gymnasium für Nordschleswig in Apenrade". Til den efterfølgende diskussion var Anke Tästensen fra paraplyorganisationen for det tyske mindretals skoler og børnehaver Nordslesvig (Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig) og Jørgen Popp Petersen, kommunalpolitiker i Tønder kommune, inviteret. Diskussionen blev styret af Olga Martens, tidligere vicepræsident ved FUEN og talskvinde for uddannelses-arbejdsgruppen (AG Bildung). De vil sammen belyse aktuelle problemstillinger og udfordringer for mindretallenes uddannelsessituation i grænseområdet.


Deltag i vores Facebookevent og modtag informationer om Minority Talk premieren.

 

 

Pressemeddelelser