Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Konferencerækken "Beskyttelse af mindretal og rettigheder for etniske grupper i Central- og Centraløsteuropa" fokuserer på Bulgarien, Estland og Ukraine

Den 29. april fortsatte den Føderalistiske Union af Europæiske Folkegrupper (FUEN) og de tyske fordrevnes kulturfond (Kulturstiftung der deutschen Vertriebenen) deres konferenceserie "Mindretalsbeskyttelse og rettigheder for etniske grupper i Central- og Centraløsteuropa” som har været i gang siden oktober 2020. Denne gang var der fokus på Estland, Ukraine og Bulgarien. I ti minutters oplæg fortalte eksperter om den aktuelle juridiske og praktiske håndtering af mindretalsrettigheder i de tre lande. Herefter havde publikum også mulighed for, at komme til orde og tage fat på landespecifikke problemer.

I begyndelsen af onlinekonferencen, som også blev streamet live på FUEN's YouTube-kanal, gav forfatnings- og folkeretsekspert Prof. Dr. Dr. h.c. mult. Gilbert Gornig en sammenfatning af konferencens hidtidige resultater. Selv om dette var det foreløbigt sidste arrangement, sagde han, at der stadig var mange flere lande, der burde drøftes, og han håbede derfor, at dette konferenceformat snart kunne ses igen.

Herefter talte Sylvia Lehmann, som er medlem af den tyske forbundsdag, om vigtigheden af mindretals beskyttelse. "Mindretalspolitik skal gribes an som en aktiv fredspolitik", sagde hun. Især i et statsfællesskab som EU, hvor der er mere end 50 millioner medlemmer af nationale mindretal, kræver det ubetinget engagement for mindretalsrettigheder. Ligeberettiget deltagelse er dog endnu ikke en selvfølge overalt i EU. Derfor er FUEN's Minority SafePack-initiativ et vigtigt skridt i retningen af at skabe europæiske standarder og initiativet bør derfor igen tages op af Europa-Kommissionen.

Herefter overtog Prof. Dr. Peter Hilpold fra Innsbruck Universitet værtsrollen ved arrangementet. Den juridiske forsker og ekspert i mindretalsrettigheder havde allerede i februar holdt et foredrag om mindretallenes juridiske situation i Østrig i dette konferenceformat.

I dagens første temablok præsenterede Prof. Vello Pettai, direktør for European Centre for Minority Issues (ECMI), den juridiske situation for beskyttelse af mindretal i Estland. Efter at landet genvandt sin uafhængighed i 1991, have Estland genoplivet de historiske systemer for kulturel autonomi for sine mindretal, men de nåede snart deres grænser. Pettai fortalte, at selv om retten til at bevare sin egen etniske identitet og sit eget sprog er nedfældet i forfatningen, har især de ca. 25 % af befolkningen, der identificerer sig selv som værende en del af det russiske mindretal, ikke de samme muligheder overalt i landet. Dette gælder de især de sproglige rettigheder.

Natalia Ermakov, formand for det estiske forbund af nationale mindretal, fokuserede på den praktiske gennemførelse af de juridiske rettigheder. Hun understregede, at alle mindretal i Estland har de samme muligheder for at deltage i kulturlivet, og at staten støtter deres aktiviteter. Hun sagde også, at mindretalssprog ofte kunne bruges, når der man skal i kontakt med forskellige myndighederne, og at administrationen, især under den aktuelle Corona-krise havde tilbudt konsultationer på flere sprog. I det stærkt digitaliserede land er mange offentlige hjemmesider nu tilgængelige på estisk, engelsk og russisk.

I den efterfølgende åbne diskussion stillede lytterne spørgsmål til, hvorvidt Estland, ved siden af estisk, bør indføre et andet officielt nationalsprog. En deltager påpegede, at man i højere grad bør forsøge at finde en balance i landet, så man ikke udelukker andre sprog, ved ensidigt at styrke estisk. Natalia Ermakov var enig i, at sprogsituationen kunne forbedres, men påpegede, at der allerede findes skoler med undervisning på mindretalssprog, og også medier og kulturcentre for mindretallene i Estland. I lyset af den estiske regerings planer om at reformere uddannelsessystemet, gav repræsentanterne for NGO'en "Russian School of Estonia" udtryk for deres bekymring over undervisningen på russisk sprog.

For Ukraines vedkommende kunne Prof. Dr. Andrij Kudrjačenko fra universitetet i Kiev pege på en lovfæstet ret til at lære modersmålet i skoler og på universiteter. Ukraine havde også oplevet et stærkt skift til fordel for det russiske sprog i Sovjetunionens tid. Derfor blev der efter den fornyede uafhængighed i 1991 lagt stor vægt på at styrke ukrainsk i hverdagen. På trods af politisk instrumentaliserede sproglove, er de ca. 130 nationaliteter og nationale grupper i landet fortsat beskyttet af loven og kan derfor stadig udøve deres kultur.

Dr. Olena Bogdan, leder af Ukraines statslige tjeneste for etniske anliggender og samvittighedsfrihed, kastede lys på den praktiske gennemførelse af de statslige retningslinjer. Hun sagde, at undersøgelser viser, at mange mennesker ikke længere udelukkende identificerer sig med én etnisk gruppe, men antager flere etniske identiteter. I Ukraine findes der information og lærebøger på forskellige sprog, og det samme gælder medierne for mindretal. Den regionale kompetence i disse medier er et vigtigt og unikt salgsargument i forhold til det store udbud fra udlandet.

Prof. Dr. István Csernicskó, rektor for Ferenc Rákóczi II Transcarpathian Hungarian College of Higher Education i Berehove, talte om situationen for det ungarske mindretal i Ukraine. Han beklagede, at Ukraine ikke har tilsluttet sig det europæiske charter om regionale sprog eller mindretalssprog (Sprogpagten). Han sagde, at oprettelsen af et kontor for en kommissær for beskyttelse af det nationale sprog havde fremmet politiseringen af spørgsmålet, og at der nu var blevet indført nye love, som f.eks. ville forbyde tosprogede sted- og gadeskilte i fremtiden, selv de steder, hvor de allerede findes i dag. Målet er, at styre valget af dagligsprog i retning af ukrainsk.


Dr. Alexey Pamporov fra det bulgarske videnskabsakademi fortalte derefter om den juridiske situation for mindretal i Bulgarien. Landets mindretalspolitik er baseret på en meget restriktiv folketælling, som ikke giver mulighed for en realistisk selvlokalisering af respondenterne. Tallene, som også videregives til EU, er derfor ikke særlig meningsfulde og giver et forvrænget billede af mindretallenes behov for beskyttelse. Desuden er det på grund af et forbud mod etnisk eller religiøst baserede partier, kun muligt at deltage politisk gennem etablerede partier.

Rakovsky Lashev, seniordiplomat i det bulgarske udenrigsministerium, talte også om restriktionerne i den politiske proces. Selv om valg og valgreklamer kun er på bulgarsk, er der ingen diskussioner om selve det politiske spørgsmål. Han sagde, at inddragelse af mindretal bestemt er ønsket, men at dette ikke afhænger af anerkendelsen som mindretal. Derfor definerer landet også mindretalssprog som "modersmål" og mindretal som "etniske grupper".

 

Ved den foreløbige afslutning af konferencerækken takkede Éva Adél Pénzes, FUEN's generalsekretær, og Thomas Konhäuser, administrerende direktør for Kulturfonden for de tyske fordrevne, talerne. Begge understregede den store betydning af mindretalsbeskyttelse og nødvendigheden af, med aktuelle, sammenlignelige oplysninger, at tage dette emne op igen og igen. Thomas Konhäuser fremførte ideen om et fremtidigt symposium, som kunne bidrage til at samle kompetencerne inden for beskyttelse af mindretal og etniske gruppers rettigheder i Central- og Østeuropa. Først blev der dog planlagt et akademisk konferencebind, som skulle samle de emner, der blev drøftet i konferencerækken.

Endelig takkede arrangørerne det føderale ministerium for indenrigsanliggender, byggeri og samfundsspørgsmål og Republikken Ungarns premierministers kontor for deres støtte til konferencerækken.

Optagelsen af konferencen vil være tilgængelig på YouTube-kanalerne for FUEN (FUEN YouTube) og for Kulturfonden (Kulturstiftung).

 

Yderligere oplysninger til eksperterne er vedrørende konferenceprogrammet kan findes på: https://minorityconf.org/

 

Pressemeddelelser