
Internationale organisationer og Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe for mindretal, samarbejder omkring konferencen om Europas fremtid
15.11.2021Torsdag den 11. november deltog FUEN sammen med NPLD, EURAC, MIDAS, EFA og ELEN i et arbejdsmøde for europæiske mindretalsorganisationer, som blev afholdt på initiativ af Europa-Parlamentets tværpolitiske gruppe for traditionelle mindretal, nationale samfund og sprog. Emnet for mødet med de ikke-statslige organisationer i Bruxelles var, at finde de bedste metoder til at inddrage spørgsmålet om beskyttelse af nationale mindretal ved konferencen om Europas fremtid.
FUEN, repræsenteret af MEP Loránt Vincze, præsident for organisationen, som også er medformand for den tværpolitiske mindretalsgruppe, generalsekretær Éva Pénzes, juridisk rådgiver Roman Roblek og politisk rådgiver Johan Haggman, annoncerede planen om at afholde to konferencer om Europas fremtid i Slesvig-Holsten og i Transsylvanien. Europæiske og regionale eksperter samt repræsentanter for mindretallene vil blive inviteret til arrangementerne for at fremlægge deres visioner. Den første konference finder sted den 2. februar 2022 i Flensborg, og den vil fokusere på den tysk-danske grænseregion som et eksempel på god praksis inden for mindretalsbeskyttelse, der bør fremmes og implementeres i andre europæiske regioner.
På mødet, der blev indledt af Intergroup-medformand Francois Alfonsi, og som medformand Kinga Gál også deltog i, holdt UNESCO-repræsentant Vicent Climent-Ferrando en præsentation, for at fremhæve, hvordan mindretalssprog forsømmes af EU under forskellige omstændigheder. MEP'erne og NGO-repræsentanterne var enige om, at der er behov for en fælles indsats for at gøre mindretallenes ønsker mere synlige, og at den tværpolitiske gruppe bør være stedet for at samle forslagene, finde fælles fodslag og fremme ideerne.
Pressemeddelelser
- "I am proud to be a Sinto" - Film about minorities in the German-Danish borderland celebrates premiere in the Minority Competence Network
- 20 herre- og 4 damehold deltager i EUROPEADA - se hvem der spiller mod hvem i grupperne!
- Krigen og en stærk kvinde fra Mariupol: FUEN's vicepræsident mødtes med formanden for Ukraines græske foreninger
- EUROPEADA og UEFA undersøger mulighederne for samarbejde
- Loránt Vincze på FN's regionale forum om mindretalsspørgsmål: "Mindretal er en overset gruppe i Europa"
- Dramatisk appel om hjælp fra Ukraine og en ny samarbejdspartner
- FUEN ønsker den nye mindretalskommissær Natalie Pawlik tillykke
- FUEN-præsident i Wien: Mere empati, mere tid og mere arbejde er nødvendigt for at forbedre romaernes situation
- Minority Monitor offentliggør et case study om tyskundervisning i Polen
- Ny udvikling vedrørende tyskundervisning i Polen