Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Historie

20. november 1949: FUEN bliver grundlagt i Palais de Chaillot i Paris. Den første „Nationalitetskongres“ blev besøgt af omkring 200 personer. Deltagerne følte sig tæt forbundet med Europarådets ideer, der ligeledes blev grundlagt i 1949.


1950erne: I de første år blev organisationen domineret af Regionalister. Det stod dog hurtigt klart, at Regionalisterne og repræsentanterne for de nationale mindretal og sprogmindretal, fulgte forskellige interesser og mål. I årenes løb har FUEN fortsat eksisteret som paraplyorganisation for de autoktone, nationale mindretal og folkegrupper i Europa. Til starten af 1960erne forblev organisationen medlem af European Movement International og havde hovedsæde i deres centralkomite.


1954: Povl Skadegård blev generalsekretær for Unionen, som ændrede navn til det, der nu er Føderalistisk Union af Europæiske Folkegrupper (FUEN). Ægteparret Povl og Jytte Skadegård stod indtil 1973 i spidsen for organisationen. Den periode i FUEN’s levetid, er gennem bestyrelsen kendetegnet ved dens idealisme og en evig kamp om flere midler og anerkendelse. På daværende tidspunkt, er der mange vesteuropæiske organisationer, der tilslutter sig FUEN og bestyrelsen aflægger mange besøg ved mindretallene i Østeuropa.


1974: Unionen står over for en ny retning, hvor mindretallene i den tysk-danske grænseregion spiller en førende rolle. Der blev gjort en stor indsats for at skabe en mere effektiv organisation med solid økonomisk støtte.


1985: Nationalitetskongressen (den nuværende FUEN-årskongres) blev genåbnet i sin 15. udgave i Genève. I den tid grundlægges der andre internationale organisationer, der beskæftiger sig med mindretallenes anliggender, hvilket skabte en vis form for intern konkurrence.


1989: Et år, der er kendetegnet ved et stort gennembrud, da FUEN blev anerkendt af Europarådet og opnåede rådgivende status.


1990er: FUEN var i lang tid en vesteuropæisk domineret organisation, der havde meget lidt kontakt til Central- og Østeuropa. Dette ændrede sig med den historiske udvikling i 1989/1990. De nationale mindretal i Central- og Østeuropa havde muligheden for at grundlægge organisationer og derved gøre deres rettigheder gældende. I disse år optog FUEN mange nye medlemsorganisationer og udviklede sig til en paneuropæisk organisation.


I begyndelsen af 90erne kæmpede FUEN for en bæredygtig og omfattende beskyttelse af mindretal i Europa. FUEN’s Kottbus-erklæringer havde en afgørende indflydelse på Europarådets nuværende juridiske dokumenter, rammekonventionen til beskyttelse af nationale mindretal og det Europæiske Charter for Regionale- og Minoritetssprog.


1995: FUEN blev anerkendt af De Forende Nationer.


1999: I anledning af FUEN’s 50års jubilæum, publicerede historikeren Jørgen Kühl FUEN’s historie. Publikationen fås hos FUEN’s sekretariat.


2006: FUEN-charteret for de autoktone, nationale mindretal i Europa blev enstemmigt vedtaget. Det er et nøgledokumentet for FUEN, hvori der er forankret 13 grundlæggende rettigheder.


2009: FUEN’s 60årige jubilæum blev afholdt og fejret i Europa Parlamentet og fejret hos det Europæiske Regionsudvalg.


2010erne: I de seneste år har FUEN udvidet og konsolideret sit team og dets tilstedeværelse med tre kontorer i Flensborg, Berlin og Bruxelles.


2017: Efter en lang retsstrid, der begyndte i 2013, vandt FUEN med det europæiske borgerinitiativ Minority SafePack Initiative, der opfordrer til beskyttelse og fremme af mindretalssprog og kulturer af EU, en stor sejr.

2018: Minority SafePack-initiativet, som blev koordineret af FUEN, har med 1.123.422 validerede underskrifter og 11 EU-lande, hvori den nationale tærskelværdi blev overskredet, blot været det femte vellykkede europæiske borgerinitiativ. Den vellykkede kampagne øgede organisationens synlighed og etablerede den som nummer ét inden for området for mindretalsbeskyttelse.


2019: På årskongressen i Slovakiet, fejrede FUEN sit 70års jubilæum.

 

Pressemeddelelser