FUEN præsenterer mindretallenes krav i forbindelse med konferencen om Europas fremtid

Konferencen om Europas fremtid er et fælles projekt mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der har til formål at lytte til borgerne og inddrage dem i udformningen af Europas fremtid. De europæiske institutioner har forpligtet sig til at lytte til europæerne og handle på konferencens anbefalinger.

Derfor vil en digital platform og arrangementer om Europas udfordringer og prioriteter give folk mulighed for at dele deres idéer og bidrage til at forme vores fælles fremtid. Konferencen forventes at nå frem til konklusioner og udstikke retningslinjer for Europas fremtid inden foråret 2022.

Den føderale union af europæiske nationaliteter (FUEN) ser dette som en mulighed for, at gentage kravene om beskyttelse af de oprindelige nationale mindretal og sprogsamfund i europæisk sammenhæng. For at fremme de nationale og sproglige mindretals deltagelse i konferencen om Europas fremtid, og for at repræsentere deres interesser, vil FUEN afholde to konferencer i Transsylvanien i Rumænien og i det tysk-danske grænseområde i marts 2022:

• Den 11. marts afholdes den første konference i Târgu Mureş/Marosvásárhely i regionen Transsylvanien i Rumænien. Temaet er "Kulturel og sproglig identitet i Den Europæiske Union - Forslag til Europas fremtid set fra de nationale mindretalssamfunds synsvinkel".
• Den 28. marts følger anden del af vores konferencerække i Flensborg/Flensborg, Tyskland, med titlen "Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed - modeller og udfordringer". Her vil fokus være på relevansen af den tysk-danske mindretalsmodel ("den slesvigske model") i EU og i en bredere europæisk sammenhæng.

For at få en bedre forståelse af de forskellige samfunds ønsker og krav, har FUEN forud for begivenheden bedt medlemmer af mindretal i hele Europa om, at give deres mening til kende ved at udfærdige korte udtalelser. Hvad forventer du af EU? Hvordan skal minoritetspolitikken i den næste generations Europa se ud?

I opløbet til begivenheden har FUEN også inddraget forskellige andre organisationer inden for mindretalsbeskyttelse. Vi har uploadet (og vil løbende tilføje) alle konkrete idéer til, hvilke ændringer der er nødvendige for at gøre Europa til et bedre sted for mindretal, på Kommissionens officielle platform.

VIGTIGT: Kun de idéer, der får flest støtter på denne platform, vil blive taget i betragtning politisk. TILMELD DIG på PLATFORMEN og STØTTE vores idéer til et bedre Europa!

Du kan få adgang til alle idéerne ved at KLIKKE HER. For at kunne støtte dem, skal du først registrere dig på platformen.

Følgende idéer kan allerede findes på EU-platformen:

1. EU's politiske rammer til fordel for personer, der tilhører autoktone nationale og sproglige mindretal.

EU er i dag en af de vigtigste internationale garanter for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder. De grundlæggende traktater forankrer beskyttelsen af mindretal og anerkender betydningen af kulturel og sproglig mangfoldighed. Forsvaret af mindretals rettigheder i hele verden, er også en af prioriteterne i EU's eksterne aktioner. EU mangler imidlertid stadig en sammenhængende politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for de autoktone nationale og sproglige mindretal og den kulturarv, som de er de levende garanter for.

EU bør derfor fastlægge en politisk ramme til fordel for personer, der tilhører de oprindelige nationale og sproglige mindretal, enten inden for rammerne af de nuværende bestemmelser i traktaterne, eller ved at indføre specifikke nye bestemmelser i forbindelse med en traktatændring efter konferencen om Europas fremtid.

STØT DENNE IDÉ PÅ EU-PLATFORMEN!

2. Inddrage overvågning af situationen for de autoktone nationale og sproglige mindretal i EU's retsstatsovervågningsmekanisme.

Den Europæiske Union har en lang række instrumenter til at fremme og forsvare sine grundlæggende værdier, herunder retsstatsmekanismen, der er et instrument, som er oprettet for at bistå medlemsstaterne med at opretholde og beskytte retsstatsprincippet.

Selv om der i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union står, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, overvåger Den Europæiske Union ikke overholdelsen af disse rettigheder i medlemsstaterne.

Den Europæiske Union bør derfor fuldt ud integrere overvågningen af situationen for de autoktone nationale og sproglige mindretal i sin mekanisme, til overvågning af retsstatsprincippet.

STØT DENNE IDÉ PÅ EU-PLATFORMEN!

3. Beskyttelse af de autoktone nationale og sproglige mindretal ved at gøre Københavnskriterierne til en permanent forpligtelse for alle medlemsstater.

Københavnskriterierne, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i juni 1993, opstiller de grundlæggende kriterier, som ethvert kandidatland skal opfylde med henblik på tiltrædelse af Den Europæiske Union, herunder beskyttelse af mindretals rettigheder. Selv om dette kriteriums betydning for tiltrædelsesprocessen skal anerkendes for de oprindelige nationale og sproglige mindretal, kan man i dag konstatere en svækkelse af dette kriterium. Årsagen hertil er EU's manglende reelle troværdighed, for i modsætning til andre politiske kriterier som f.eks. kriterierne for demokrati og retsstatsprincippet, som der findes et EU-overvågningssystem for, kontrolleres kriterierne for respekt for og beskyttelse af mindretal ikke i forhold til de eksisterende medlemsstater. Derfor bør EU hurtigst muligt sætte en stopper for den praksis med dobbelte standarder på dette område, ved i traktaterne udtrykkeligt at inkludere, at overholdelse af alle Københavnskriterierne er en permanent forpligtelse for alle medlemsstater, som løbende overvåges.

STØT DENNE IDÉ PÅ EU-PLATFORMEN!

4. fastlæggelse af en fælles ramme af EU's minimumsstandarder for beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal.

Selv om beskyttelsen af mindretal er nedfældet i EU's grundlæggende traktater, og betydningen af kulturel og sproglig mangfoldighed anerkendes, mangler EU stadig en sammenhængende politik til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for de nationale og sproglige mindretal, der er hjemmehørende i EU.

Europa-Kommissionen bør derfor udarbejde en fælles ramme for EU's minimumsstandarder for beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører nationale og sproglige mindretal, som er solidt forankret i en retlig ramme, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i hele EU. Europa-Kommissionen vil derved også imødekomme Europa-Parlamentets gentagne opfordringer i denne henseende.

STØT DENNE IDÉ PÅ EU PLATFORMEN!

5. at beskytte truede regionale sprog og mindretalssprog ved at oprette et europæisk center for sproglig mangfoldighed.

Ifølge UNESCO's Atlas of the World's Endangered Languages er 186 sprog fra EU's medlemsstater truet af udryddelse eller truet af udryddelse, og tre andre sprog er opført som uddøde. Selv om beskyttelsen af den sproglige og kulturelle mangfoldighed er opført som en forpligtelse i EU's traktater, har EU hverken en strategi, en handlingsplan, en politik eller tilstrækkelige finansieringskilder til at beskytte regionale sprog eller mindretalssprog, der er i tilbagegang eller i høj risiko.

EU bør oprette et europæisk center for sproglig mangfoldighed med teknisk kapacitet til at fremsætte henstillinger til medlemsstaterne og EU-institutionerne og skabe særlige finansieringskilder for regionale sprog eller mindretalssprog. Dette ville være i overensstemmelse med det, som Europa-Parlamentet og EU allerede har opfordret til gennem et vellykket europæisk borgerinitiativ.

STØT DENNE IDÉ PÅ EU-PLATFORMEN!

6. at fremme kulturel mangfoldighed og mindretalsrettigheder gennem ubegrænset grænseoverskridende adgang til audiovisuelt indhold for EU-borgere.

Uhindret grænseoverskridende adgang til audiovisuelt medieindhold er i EU-borgernes interesse. Den nuværende situation på dette område er en grundlæggende og alvorlig overtrædelse af EU's grundlæggende principper. Ubegrundede geografiske indholdsbegrænsninger ( geoblocking) bør derfor forbydes i EU. Dette er især vigtigt for borgere, der tilhører nationale eller sproglige mindretal, og som taler et sprog, der også bruges i nabolandene. Disse mindretal er ofte for små til at opbygge deres egne omfattende medietjenester, så adgang til nabolandenes medier, der bruger samme sprog, er af afgørende interesse for dem.

STØT DENNE IDÉ PÅ EU-PLATFORMEN!

7. Beskyttelse af mindretal gennem lovgivning, fremme af eksisterende modeller for best practice og ophør af forsøg på at indskrænke deres rettigheder.

Selv om Den Europæiske Union bl.a. er baseret på værdien af respekt for mindretals grundlæggende rettigheder, mangler den stadig en sammenhængende politik til beskyttelse af de oprindelige nationale og sproglige mindretal og deres kulturarv.

På de områder, hvor traktaterne tillader det, bør Europa-Kommissionen derfor vedtage lovgivning til beskyttelse af nationale og sproglige mindretal eller indarbejde den i den eksisterende lovgivning.

På andre områder bør den i videst muligt omfang anvende den åbne koordinationsmetode til at fremsætte henstillinger til medlemsstaterne eller til at fremme udvekslingen af bedste praksis inden for beskyttelse af oprindelige nationale og sproglige mindretals rettigheder og til at støtte deres bidrag til den kulturelle mangfoldighed i Europa. Den bør også forsvare disse mindretal mod ethvert nationalt forsøg på at begrænse deres rettigheder og frihedsrettigheder, herunder undervisning på deres sprog, selvudfoldelse på deres sprog og deres officielle brug i det offentlige liv.

STØT DENNE IDÉ PÅ EU-PLATFORMEN!

8. Beskyttelse af de autoktone nationale og sproglige mindretal gennem et styrket samarbejde mellem EU og Europarådet.

I overensstemmelse med den "uformelle kompetencefordeling", der er tydelig i udformningen af efterkrigstidens europæiske arkitektur af internationale organisationer, blev Europarådet den organisation, der beskæftiger sig med menneskerettigheder og mindretalsrettigheder, mens Det Europæiske Fællesskab/EU er den organisation, der beskæftiger sig med økonomisk integration. De vigtigste instrumenter vedrørende nationale og sproglige mindretals rettigheder i Europa blev således udviklet under Europarådets kompetence: rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal og chartret om regionale sprog eller mindretalssprog.

I lyset af EU's senere omdannelse til en "stadig tættere" politisk union må denne situation imidlertid udvikle sig i retning af, at EU overtager Europarådets opgaver inden for sine grænser og indarbejder dem i rammerne for EU's overvågning af retsstatsprincippet. Et godt samarbejde mellem EU og Europarådet om normer og rettigheder har potentiale til at uddybe og forankre disse rettigheder i EU og dets medlemsstater og udvide deres anvendelsesområde.

STØT DENNE IDÉ PÅ EU-PLATFORMEN!