Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Uddannelse og det slovenske mindretal i fokus på FUEN-kongressen

Et træ skal have stærke rødder for at leve. Det er ikke anderledes med uddannelse af minoriteter: Man skal fokusere på god sprogundervisning i daginstitutionerne - senere kan man arbejde på at udvide træets krone, dvs. gymnasier og universiteter tilsvarende. Med denne sammenligning klargjorde Igor Giacomini, formand for den regionale kommission for slovensk uddannelse i Friuli-Venezia Giulia, relevansen af tidlig uddannelse, da kongressens panel beskæftigede sig med mindretals uddannelsessystemer i Europa.

Zora Popova, som beskæftiger sig med mindretal fra et videnskabeligt synspunkt, gav et indblik i resultaterne af undersøgelsen "Minority Monitor" om uddannelsessituationen for de autoktone, nationale mindretal. Undersøgelsen viste, at udfordringerne først og fremmest ligger inden for områderne personale, finansiering og politisk accept.

Med FUEN's vicepræsident Daniel Alfreider som ordstyrer, drøftede Igor Giacomini, formand for den regionale kommission for slovensk uddannelse i Friuli-Venezia Giulia, Ibolya Hock Englender, formand for de ungarske tyskeres regionale selvstyre, og professor Dr. Paul Videsott fra South Tyrolean Ethnic Group Institute, modeller og eksempler på best-practice.

I de fleste mindretal er manglen på kvalificeret arbejdskraft på uddannelsesområdet mærkbar; der er færre og færre modersmålslærere, konstaterede alle i panelet. Igor Giacomini ser også en udfordring i den komplicerede institutionelle forankring af slovenske skoler i Italien, som han repræsenterer. Der skal også arbejdes med undervisningen som en samlet pakke af sprog og kultur – den udgør ofte kun undervisning i sproget.

Til sammenligning befinder det tyske mindretal i Ungarn sig i en langt mere privilegeret position. Ibolya Hock Englender forklarede de 13 anerkendte nationale mindretal i Ungarns uddannelsesmæssige autonomi, som betragtes som en del af det normale offentlige system - det samme indhold blot på et andet sprog. I daginstitutioner og skoler findes der forskellige modeller, fra ensprogede til tosprogede og blandede former. "På grund af manglen på tysktalende pædagoger er det desværre kun meget få daginstitutioner og skoler, der formår at gennemføre et ensproget koncept", beklager Englender. "Men det er netop den alder, hvor børn kan lære minoritetssproget ved blot at efterligne det som en naturlig sprogindlæring."

Hvilke betingelser er der for, at undervisning i mindretalssprog fungerer godt? Prof. Dr. Paul Videsott har beskæftiget sig videnskabeligt med dette spørgsmål og fundet tre svar: "Hvor mindretalssproget er obligatorisk fra børnehave til universitet, hvor lærerne behersker mindretalssproget godt, og hvor mindretal og flertal lever godt sammen side om side. Derfor plæderer han for en velfunderet universitetsuddannelse for kommende lærere og understreger, hvor vigtigt det er at bruge et sprog på højt niveau - "ingen landsbydialekt, tak".

Dagens andet panel handlede om det slovenske mindretal i Italien, især i den autonome region Friuli Venezia Giulia. Dr. Helena Jaklitsch, minister for slovenere i udlandet, gav en velkomstoversigt over, hvordan Slovenien hjælper slovenere, der bor i udlandet. Det er en pligt for Slovenien, som er nedfældet i landets forfatning. "Vi er meget engagerede i udviklingen af det slovenske mindretal, fordi det ikke kun vedrører Slovenien, men os alle sammen," sagde hun.

Slovenien har to millioner indbyggere, men 500.000 slovenere bor uden for landets grænser, hovedsageligt i Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien. Hun præsenterede også de retlige rammer for beskyttelse af mindretal i Slovenien.

Med Julijan Čavdek fra værtsorganisationen for FUEN-kongressen, Confederation of Slovenian Organisations (SSO) som ordstyrer, Sara Brezigar, formand for det slovenske forskningsinstitut (SLORI), Pierpaolo Roberti, provinsrådsmedlem med ansvar for sproglige mindretal i Friuli Venezia Giulia, Marco Jarc, formand for det fælles udvalg for det slovenske sproglige mindretals problemer, og Igor Gabrovec, provinsrådsmedlem og sekretær for det slovenske unionsparti, præsenterede de vigtigste aspekter af slovenernes liv i Italien.

Langt størstedelen af samfundet bor i provinserne Trieste, Gorica og Udine, og skønnene over deres antal varierer betydeligt. Indtil århundredeskiftet var Trieste centrum for samfundet. De hårde forhold under og efter de to verdenskrige havde en negativ indvirkning på samfundet, men dets situation blev forbedret med Italiens undertegnelse af internationale traktater om beskyttelse af mindretal og endelig med loven fra 2001 om slovenernes rettigheder i Italien.

Mindretallets medlemmer har et veludviklet slovensk uddannelsessystem. En interessant aspekt, der blev påpeget var, at de forskellige generationer af slovenere har forskellige tilhørsforhold og forskellige værdier. Den yngste generation har aldrig oplevet en verden, hvor der er en grænse mellem Italien og Slovenien, som en af talerne påpegede.

Et af samfundets nuværende mål er at øge den synlige tosprogethed og at bruge deres modersmål i det offentlige rum.

De institutioner, der sikrer beskyttelsen af mindretal, blev også præsenteret, ligesom slovenernes ikke-statslige organisationer og den politiske repræsentation.

Arbejdsgrupperne for tyske mindretal (AGDM), slaviske mindretal (AGSM), arbejdsgruppen for uddannelse og arbejdsgruppen for ikke-statslige mindretal samt det europæiske dialogforum, holdt deres årlige møder på kongressen.

Pressemeddelelser