Federal Union of European Nationalities
Vælg dit sprog
  • EN
  • DE
  • DK
  • FR
  • HU
  • RU
  • TR

Efter 70 år vil mindretal igen være repræsenteret i Forbundsdagen

Ved det tyske forbundsdagsvalg søndag den 26. september, har partiet for det danske og frisiske mindretal i Slesvig-Holsten, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) sikret sig et mandat i Forbundsdagen.

"Det er en stor succes for det frisiske og danske mindretals parti. Efter ca. 70 år igen at være repræsenteret i Forbundsdagen, er et historisk øjeblik for os i Friisk Foriining og et tegn på et tolerant tysk samfund - og det er en god ting!" sagde FUEN's vicepræsident Bahne Bahnsen, formand for Friisk Foriining, efter valgresultatet. "Samtidig er dette et signal til alle mindretal i Europa om ikke at give op i den politiske debat."

SSW, som er repræsenteret i delstatsparlamentet i Slesvig-Holsten og i mange lokale parlamenter, havde ved dette forbundsdagsvalg for første gang i lang tid igen ønsket at blive repræsenteret på forbundsniveau. Efter ca. 70 år lykkedes det nu at sikre sig en plads i Forbundsdagen. I Forbundsdagen repræsenteres SSW af Stefan Seidler fra Flensborg. "SSW kan være en uafhængig stemme for mindretal, for Slesvig-Holsten, og pege på de sager, hvor vi bliver glemt", sagde Seidler til Redaktionsnetzwerk Deutschland.

I henhold til tysk valglovgivning behøver mindretalsorganisationer ikke at passere femprocentskravet, men kan komme ind i Forbundsdagen, hvis de blot har fået nok stemmer til et mandat.

FUEN ønsker SSW tillykke med denne historiske succes, og ønsker det nyvalgte medlem af Forbundsdagen, Stefan Seidler, et vellykket mandat!

Pressemeddelelser